Magasinlængden kan sætte grænsen for, hvor lange patronerne kan blive. Såkaldte ’low drag’ projektiler – som de fleste (af gode grunde) foretrækker at bruge til feltskydninger og særligt til langdistanceskydning – er lange. Pladsen i hylsteret og længden på magasinet er to faktorer, der skal haves for øje, når man arbejder med at finde den optimale sættedybde for projektilet. I tilfældet her går det fint med nogle Hornady ELD (Extremely Low Drag) projektiler på 9,1 gram og en totallængde for patronen på knap 73 mm.