260_13

En riffel på næsten 7½ kilo er tung at slæbe rundt på, men meget stabil når der skydes fra en god skydestilling. Imidlertid er det ikke alt slags skydning en så tung riffel er velegnet til. Det kræver eksempelvis en hel del Arnold Schwarzenegger kræfter, at skyde med riflen i ’frihånd’. Derfor er den (for de fleste) ganske uegnet til jagtdiscipliner som f.eks. drivjagt, eller andre typer af jagt, hvor man skyder nogle hurtige ’snap-skud’ på korte og moderate afstande, og hvor man skyder en del fritstående.
Til den type præcisions- og langdistanceskydning som riflen er møntet på, fordrer det, at man får etableret stabilitet i skydestillingen. Netop en hurtig ’opbygning’ af en stabil skydestilling, er noget der trænes meget, hvis man deltager i jagtfeltskydninger og PRS-skydninger. Ved skydningen fra brønddækslet her, er er der etableret en stabil skydestlling. Stabiliteten opnås dels ved hjælp af bipoden på forskæftet og derudover hviler skytten det meste sin vægt på ballen i et leje på venstre støvlesål. Det højre knæ understøtter aftrækkersidens overarm, ligesom samme sides underarm er støttet på brønddækslet. Kolben understøttes af venstre hånd, der hviler i højre arms albueled og venstre underarm støttes på det flade brønddæksel og supporterer skyttens fremadlænede vægt … Der er mange muligheder, men et godt ’fundament’ for skydningen må etableres, hvis kuglen skal træffe på 300 .. 400 .. 500 meter eller længere ude.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *