Tips til vildmarken – del 2

Lav et bål

At lave et bål kan være nødvendigt for at holde varmen, og man kan lave mad over det. Men lejrbålet virker også som en kæmpe hyggefaktor, og det hører sig ligesom til i vildmarken.

Så man skal selvfølgelig være i stand til at lave et bål. Det kan faktisk godt være lidt af en opgave, i hvert fald hvis man ikke lige har prøvet det før. Det kan i særdeleshed være en udfordring, hvis man ikke har moderne optændingsmidler ved hånden, og hvis det har regnet meget. Uanset om det er af nødvendighed, eller om det er for hyggens skyld, laves et bål ved, at man bygger det op fra bunden. Især når det er vådt, skal man starte småt og bygge gradvist op. Hvis alt er tørt, er det selvsagt nemmere at få bålet til at brænde, og man kan måske springe et led eller to over.

Men ellers gør man sådan her:

Flæk noget brænde af døde grene. Ofte rejser man let og har derfor ikke økser eller lignende ved hånden. Man har kun sin jagtkniv. Men hvis det er en ordentlig kniv, kan den sagtens bruges til at flække brænde med. Man kan ikke hugge med den, men med en solid kæp kan man flække brænde ved at slå knivbladet gennem tykke grene. Selvom omgivelserne er våde, vil det døde træ være ret tørt, når det flækkes.

Snit et par ‘feather sticks’ af døde grene. Falder snørklerne af, gør det ikke noget, man skal bare have snittespånerne ved hånden sammen med pindene, når man tænder op. Selvom det regner, vil dødt træ ofte kun være vådt på ydersiden. Når man snitter en ‘feather stick’ kommer der masser af tørre spåner frem, og pinden får en luftig og letantændelig overflade. En rigtigt snittet ‘feather stick’ af en flækket grangren kan med lidt øvelse tændes med et ildstål.

Har man noget birkebark, eller kan skaffe det, er det godt til optænding. Ellers kan man bruge en vaselinetot, noget tørt græs, tørt smuldret gran eller lignende. Gør alle bålets ingredienser klar, inden der tændes op. Jo bedre man forbereder opgaven – jo lettere udføres den. I dette tilfælde birkebark, ‘feather sticks’, lidt større tørre pinde og sluttelig flækkede døde grene.

Anlæg birkebarken på et leje af lidt tørre kviste. Skrab på barken med kniven, indtil der dannes birkesmuld og løse fibre. (Dette er nødvendigt, hvis lighteren er død, og man derfor skal det det ildstål, man selvfølgelig har i rygsækken). Ildstålet sætter man på barken, i barksmuldet, og birkebarken tænder. Er det vaselinetotter, tørt græs eller lignende, man tænder op med, anlægges dette også på et leje af kviste.

Når barken brænder, lægger man sine ‘feather sticks’ og snittespåner på ilden.

Og vupti: der er bål. Forbereder man det fornuftigt og bygger op fra bunden, har man et bål i løbet af få minutter. Nu er bålet varmt, og man kan bare fylde på. Hvor stort bålet skal være, afhænger af, hvor meget tørt brænde man har sanket og flækket til at lægge på. Dette lille bål blev lavet en regnvejrsvåd sommerdag. Men hvis man følger proceduren med at bygge bålet på fra bunden, kan man lave bål på en hvilken som helst årstid – helt uden brug af Zip briketter, tændvæske, gas eller andet ‘snyd’.

Ét er at lave et bål – noget andet er at sikre sig, at der kun går ild i bålet og intet andet. Bålpladsen skal laves i rimelig god afstand til brændbare materialer. Endvidere må man aldrig forlade en varm bålplads. Før lejren forlades, skal man sikre sig, at bålpladsen er kold. Man skal simpelthen kunne stikke sine hænder ned i bålpladsen, og pladsen må ikke føles varm. Har man rigelig væske ved hånden og nemt ved at få fyldt feltflaskerne op, kan man bare hælde vand ud over bålpladsen for at sikre sig, at den er helt slukket og kold. Særligt om sommeren skal man virkelig passe på. Skove, moser, heder osv. kan være som krudttønder i tørre somre.

Lav ikke bål, hvis:

Der er forbud mod det
Hvis det ikke er nødvendigt, og din sunde fornuft siger dig, at det er for risikabelt

Kogegrej

Øverst den driftsikre Trangia – nederst den hyggelige Folding Firebox stove.

I mangel af bål må man koge og stege på en anden måde. Det kan gøres relativt let og sikkert ved, at man medbringer noget kompakt kogegrej.

Chris og jeg gør mest brug af det velkendte svenske Trangia stormkøkken. Det er mere eller mindre bulletproof, nemt og ligetil og virker altid. Men selvom Trangia er vældig kompakt, fylder det alligevel lidt, da man også skal medbringe gas (eller sprit hvis man bruger spritbrænderen).

Henholdsvis Folding Firebox og Trangia sammenpakket. Fireboxen kan opbevares i den medfølgende lærredspose, så man undgår sodsværte i oppakningen.

En anden mulighed, som tiltaler mig, da det intet fylder og gør brug af naturligt brændsel, er en Folding Firebox. Det er en amerikansk opfindelse, som er yderst kompakt. Desuden er den vældig robust, udført i rustfrit stål og meget let at anvende. Men der skal løbende fyldes brænde på, og man skal være lidt mere påpasselig med, hvor man stiller den, når den er i brug. Fireboxen er godt gammeldags hyggelig, fordi man får lidt af den der bålfornemmelse, selvom man bare skal koge en kedel vand. Fireboxen er standardgrej i min rygsæk. Den fylder sammenklappet lidt mindre end en Ipad Mini.

Ly

Lejren er vigtig. Der skal det være rart at være, og man skal have de basale fornødenheder på plads og klar til brug. Lejren har ofte teltet som omdrejningspunkt, men det kan også være andre former for ly.

Er man på en flerdages tur, har man naturligvis – typisk i hvert fald – et telt og en sovepose spændt på rygsækken. Men selvom man ’bare’ er afsted på en dagstur, kan det være, at man bliver overrasket af vejret, eller at tiden skrider. Det kan derfor blive nødvendigt at overnatte i det fri, inden man fortsætter sin færd næste dag. I så fald må man lave ly af de forhåndenværende materialer, da man som oftest ikke inkluderer flere kilo telt som en del af grejet i sin dagspakning. Det kan godt være en temmelig energikrævende arbejdsbyrde at lave en bivuak af grene, rafter, gran osv.

Derfor har jeg en såkaldt ’tarp’ (engelsk for presenning, men det er egentlig en teltdug) i dagsrygsækken. Det er bare en firkantet letvægtssag på 3×3 meter med øjer til pløkker og barduner. Tarpen er ultralet (godt 500 gram), nem at stuve i rygsækken, kan sættes op overalt og på mange måder. Men husk: altid med bagsiden op i vinden og åbningen i læsiden.

Den måde, jeg oftest benytter den på, er i ’ruder’-figur. Jeg gør som følger:

Find et nogenlunde solitært træ, hvor der er albuerum, eller noget andet, hvor man kan binde en bardun fast i omtrent 1½ meters højde. Hiv ‘tarp’, barduner og pløkker frem af rygsækken. Jeg bruger orange barduner (ellers skvatter jeg konstant over dem).

Bind bardunen fast med den ene ende til træet – bind ‘ruder-hjørnet af tarpen fast ca. ½ m fra træet – før bardunen diagonalt under tarpen og gør den fast i det modsatte ‘ruder-hjørne – spænd op og sæt en pløk i.

Spænd barduner ud og sæt pløkker i resten af øjerne – done! Tarpen er sat op på et par minutter.

Og der er plads til både jæger og hund i læ af tarpen. Der kan man såmænd godt tage sig en nats skraber, inden man fortsætter, når lyset kommer igen.

Som det kan ses, er billedserien ikke lavet i vildmarken, men bare til illustration hjemme på gården. Er jorden kold, og/eller hård at ligge på, får man nok en noget bedre nattesøvn ved først at anlægge et leje at sove på. Gran er godt – det er ret blødt og luftigt, og isolerer derfor udmærket mod den kolde jord.

Er det meget koldt, må man have gang i et bål. Men nu ikke for tæt på tarpen, for det er en teltdug, og det siger altså bare …. ’WUUUUSSSHHHH’, hvis gløder rammer dugen. Selv telte, der sælges som ’flame retardent’ (flammehæmmende), kan brænde – det er jo nylon, og nylon brænder ret nemt! Så husk: altid bålet i god afstand fra tarpen/teltet.

Kom nu..

Det var lidt tips og tricks, der måske kan gøre gavn, når man ’rougher’ den lidt ude i naturen. Så tag bare springet … book den flybillet til Alaska … vildmarken kalder!